KAFFERISTERI

Get Adobe Flash player

Kaffens smag og aroma afhænger af den måde bønnerne dyrkes på, hvordan de høstes og på hvordan de herefter forarbejdes. Den vigtigste proces her er ristningen af de grønne bønner, der udvikler de smagsstoffer, som vi forbinder med god kaffe. Ristningen er også det mest kritiske trin i processen.

Efter vi har modtaget de friske kaffebønner, rister vi dem nænsomt. Hver sort behandles på sin egen måde, så den karakteristiske smag og aroma kommer bedst muligt frem. Nogle sorter kræver en lang ristningstid med meget høj temperatur og andre skal have mindre varme og ristes i kortere tid. Under ristningen bliver bønnerne brune, og vandindhold og vægt reduceres på grund af den høje temperatur (180 o – 230o).

Vi rister kaffen i små partier à 30 – 60 kg på en klassisk gasdrevet kafferister. Alt arbejde foregår med hånden.

Når bønnerne har opnået den ønskede brune farve, afbrydes ristningen. Bønnerne afkøles hurtigt ved at der blæses koldt luft på dem. Til sidst pakker vi bønnerne i ventilposer, så smag og aroma holder længst muligt.

Kent Nielsen

Kafferister

Max Havelar Fairtrade  EU-økologilogo

dansk

english